Mobbepolitik på Tinderhøj Skole

Definition af mobning
Mobning er gruppens systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person, på et sted, hvor denne person er tvunget til at opholde sig.

Mobning forstås bedst som en dårlig kultur i et fællesskab. Mobning er et gruppefænomen, der berører alle børn i en klasse. Hele klassen er offer. Mobning er ikke et problem, der kan hægtes op på et enkelt barn, der mobber, selvom det nemt kan opleves sådan - især for det barn, der bliver udsat for mobningen.

Mobning handler grundlæggende om at være holdt udenfor fællesskabet. En elev bliver mobbet, når han eller hun gentagende gange over tid bliver udsat for trusler, hånende eller krænkende bemærkninger, udelukkelse fra fællesskabet eller fysisk vold fra en eller flere personer.

 

Forebyggelse af mobning
Skolens undervisning og aktiviteter skal aktivt forebygge mobning ved at styrke de sociale og faglige læringsfællesskaber.

Lærere, pædagoger og ledelse medvirker til at skabe trygge rammer for alle skolens elever, så mobning undgås.

Skolens fælles samværsregler og værdigrundlag revideres hvert år i elevrådet, på baggrund af diskussioner i klasserne. Alle klasser tager stilling til, om der er behov for yderligere samværsregler, der skal gælde for den enkelte klasse. I løbet af skoleåret er der fokus på trivselsmål, og der gennemføres forskellige trivsels-arrangementer. Elevernes trivsel er et tilbagevendende tema på alle klassetrin.


Forældre og skolens personale signalerer, at de ikke accepterer mobning. Eleverne bevidstgøres om og inddrages aktivt i kampen mod mobning. Forældrene inddrages og tager ansvar i kampen mod mobning.

 

Plan, når mobning konstateres

  1. Elever, forældre, pædagoger og lærere kontakter klasseteamet, hvis der er mistanke om mobning blandt elever på skolen. Ledelsen orienteres. Klasseteam udarbejder plan og fordeler opgaver. Evt. i samarbejde med ledelse og skolens kompetencecenter.
     
  2. Kontaktlæreren har en samtale med mobbeofferet
    a. Vær ”øre”: lytte aktivt og deltagende, spørge ind til oplevelsen/oplevelserne, stille konkrete spørgsmål ”Hvad skete der så?”, ”Hvad gjorde du så?”, ”Hvordan reagerede de andre?”, ”Hvad sagde han?” osv. Formålet er, at barnet får læsset af.

    b. Løfte skyld: Vis forståelse for barnets situation og løft skylden væk fra barnets skuldre.

    c. Hvad kan du gøre? Fortæl barnet, hvad du har tænkt dig at gøre. Hvis du har brug for tid, så sig til barnet, at du skal i ”tænkeboks”, men at du vender tilbage. Formålet er at give dig tid til at lægge en strategi evt. i fællesskab med de andre i teamet.

    d. Hvad kan barnet gøre? Bemærk, at dette punkt først kommer efter ”hvad kan DU gøre”. Rækkefølgen er vigtig for ikke at give barnet falske forventninger om, at han eller hun helt alene skal vende situationen. Barnet hjælpes frem til en eller to håndterbare beslutninger. Det skal være enkelt og overskueligt for barnet – f.eks. at fortælle forældre om situationen.
     
  3. Samtale med tilskuerne. Der opfordres til at handle.
     
  4. Samtale med mobberen/mobberne, hvor skolens holdning til mobning markeres fast og bestemt, men uden at moralisere. Det er handlingerne, der er problematiske, ikke personen. Der findes ikke onde børn, men onde mønstre. Det drøftes, hvad mobberen skal ophøre med i forhold til den mobbede. Forslagene skal komme fra mobberen selv. Denne samtale skal følges op med jævne mellemrum for at drøfte, hvordan mobberen har klaret det.
     
  5. Kontakt til de berørte forældre. Her er formålet at kortlægge og finde løsninger i samarbejde med forældrene.
     
  6. Klassemøde, hvor problemet afdækkes, og der indgås aftaler om, hvordan alle kan medvirke til at mobningen bliver stoppet.
     
  7. Forældremøde, hvor problemet tages op, og løsningsforslag drøftes.
     
  8. Genopbygning af klassens læringsfællesskab og positive og inkluderende værdier og handlinger.
    Fx gennem:

    a. Forløb med social træning. Skolens kompetenceteam eller kommunens resursepersoner kan inddrages

    b. Trivselsdag med et fælles klasseprojekt

    c. Sociale arrangementer for alle i klassen, som planlægges i samarbejde med forældregruppen.

    d. Andre trivselsfremmende undervisning og aktiviteter (se pkt. 3 og 4).
     
  9. Klasseteamet følger op gennem samtaler med klassen og individuelle samtaler med de involverede elever.
     
  10. Ny plan udarbejdes.

 

Evaluering af mobbepolitikken
Hvert år evalueres mobbepolitikken i personalegruppen og i skolebestyrelsen. I evalueringen inddrages den årlige trivselsvurdering.

 

Vedtaget i Skolebestyrelsen, 23. maj 2016